Fra VendelboPosten den 7. Oktober 2009:
Stærk mand til
flyttedag
HJØRRING: De fleste ved, hvor hårdt det er at flytte. Der er
masser af tunge ting, som skal pakkes ned og bæres ud og ind.
Prøv så at forestille dig, hvordan det er i en forening som Hjørring
Styrkesport, hvor det altså ikke bare er bøger og nipsgenstande, men tunge
vægte, som skal flyttes.
Hjørring Styrkesport er flyttet i nye lokaler.
På lørdag indvier de officielt de nye lokaler på Vandværksvej 4, men faktisk
blev de allerede taget i brug i sidste uge.
Og medlemmerne er glade for det nye sted, så selvfølgelig skal det markeres
med en reception og lidt underholdning.
Det sidste sørger ikke mindst Asbjørn Riis for.
Den store, stærke morsingbo kunne have gjort god fyldest under flytningen,
men heldigvis har Hjørring Styrkesport også sine egne kraftkarle.
Til gengæld kommer han og demonstrerer, at det ikke bare er luft, der er i de
bugnende overarme.
Der er gratis entre fra klokken 10, når det nye styrketræningscenter åbner
officielt. toto
|