Jan Horshauge fortæller

1986 - 1988 Hjørring Styrkesport på Albert Gingesvej

I 1986 tog klubben springet til nye lokaler på Albert Gingesvej i Hjørring (overfor Badmintonhallen). Men inden vi kom dertil var der bl.a. lige en generalforsamling som skulle overstås i de gamle og første lokaler på Bispensgade.

Klubbens første generalforsamling blev imidlertid en trist og meget, meget pinlig affære. Sagen var nemlig den enkle, at klubbens kasserer mange gange i arbejdsprocesserne omkring de praktiske ting i klubbens tilblivelse - irriterende nok - havde sendt afbud til mange arbejdsdage. Men kulminationen på afbuddene var dog da han selvsamme lørdag som generalforsamlingen fandt sted skriftlig overbragte os meddelelsen om, at han ønskede, at udtræde af bestyrelsen med øjeblikkelig virkning.

I skrivende stund husker jeg faktisk ikke om vi overhovedet fik udleveret noget regnskab, men tror dog nok vi fik afhentet det på hans adresse samme lørdag. Men der var i hvert fald ingen kasserer tilstede der kunne gennemgå regnskabet med generalforsamlingen. Det var meget, meget pinligt!!

Her sad vi til klubbens første generalforsamling hvor en del medlemmer var fremmødt og nu fremstod vi alle lige pludselig som en flok der slet ikke havde styr på det. Arghhhh - det var skide ubehageligt. Og det var kun fordi kassereren netop havde smidt alle tøjlerne.

Økonomisk så regnskabet imidlertid meget fornuftigt ud og heldet i uheldet dén dag var, at der blandt de fremmødte medlemmer var en mand som sidenhen skulle vise sig, at få overordentlig stor betydning for klubbens videre forløb.

Hans navn var Jørn Nielsen. Sikkert ikke kendt af mange i klubben i dag - men en mand som fortjener enorm ros for hans store arbejde og altid bund solide og præcise indsat for klubben. Jørn tilbød - efter, at have præsenteret sig selv om virksomheds ejer i Hjørring - at træde ind i bestyrelsen som erstatning for den udeblevne kasserer. Det var en mulighed vi med kyshånd tog imod.

Når historien således skal fortælles her næsten 25 år efter denne hændelse er det jo sjovt og pudsigt, at det lige nøjagtig er Jørn Nielsens tidligere boksmadras-virksomhed: Nordenfjords på Vandværksvej 4 - som han godt nok for flere år siden solgte til anden side - som nu er blevet hjemsted for det ny Hjørring Styrkesport. Så på den måde er ringen i denne lille historie sluttet.

Når man taler om Jørns store betydning for klubben skal det imidlertid også i denne sammenhæng bemærkes, at Jørn - da Hjørring Styrkesport - nogle år senere igen bosætter sig på Bropladsen faktisk er direkte ansvarlig i, at klubben får sine første egne professionelt fremstillede bodybuildingsredskaber. En af Jørns sælgere i firmaet Nordenfjords som har område på Sjælland har nemlig bemærket, at et Fitnesscenter derovre er gået konkurs og hele inventaret derfra straks skal realiseres.

Vi købte øjeblikkeligt en stor del af dette inventar til meget favorable priser og den dag i dag råder klubben stadig over meget af det udstyr fra denne handel. Både maskiner, håndvægte og vægtstænger. Da dette lille afsnit drejer sig om Jørn og hans store og flotte arbejdsindsats for Hjørring Styrkesport gennem flere år skal det derfor ligeledes nævnes, at han også havde en meget stor del af æren for, at vi på Bropladsen for første gang nogensinde kunne præsentere klubbens første reelle og helt moderne badefaciliteter. Jørns eget firma påtog sig nemlig opgaven med, at bygge baderummene til meget favorable priser og vilkår. Jeg har med dette afsnit godt nok foregrebet historien en smule ved allerede nu, at omtale et senere bosted for klubben, nemlig Bropladsen, men for, at give et hurtigt billede af Jørns betydning og arbejdsindsats for klubben og dermed give ham den ros han fortjener var det altså nødvendigt!!

Men vender vi igen tilbage til historien om generalforsamlingen i 1986 kan man derfor sige, at klubben nu med sin nye bestyrelseskonstellation hvor Jørn blev kasserer stod endnu bedre rustet til fremtidige udfordringer - nu rådede bestyrelsen således også over en dygtig erhvervsmand for hvem træningen ikke var det allervigtigste, men det var derimod klubbens økonomi og eksistens - lige netop dét gjorde ham til et uvurderligt aktiv for klubben.

Når selve historien om udflytningen af klubben fra Bispensgade til Albert Gingesvej skal fortælles er det imidlertid ikke lutter muntre minder der kan gengives. Ganske vist fik vi i denne tid videreudviklet vores klub bl.a. med bedre faciliteter, større lokaler og solarium tilbud (-som var et hit på daværende tidspunkt).

Men internt i bestyrelsen var der masser af knas på linjen. Skal jeg eksempelvis lave en hurtig brainstorming på perioden på Albert Gingesvej bliver nogle af stikordene - som efterfølgende skal uddybes - følgende: Umulig udlejer, uvenskab, tyveri, forskellige bestyrelseskonstellationer, masser af træning, B & C mesterskaber, forskudt lænehvirvel. (Ja, forklaringer følger herunder!..)
 
Klubben fik som det fremgår af ovennævnte langt bedre forhold og mange flere kvadratmeter, at råde over i den nye klub på Albert Gingesvej end man kendte det fra Bispensgade. For det første var underlaget nu et betongulv over hele klubbens areal i modsætning til trægulv som primært fandtes på ude på Bispensgade.

Men udlejeren af de nye lokaler var imidlertid en af Hjørrings mest umulige og pendantiske udlejere som man kan forestille sig. Så da det bl.a. kom til etableringen af badeforholdene måtte vi endnu engang ty til interimistiske indretninger.

Vi måtte simpelthen ikke gøre noget som helst nagelfast og derfor måtte vi hos smed få fremstillet underlige badekabine-bunde som kunne rumme 3 personer pr. gang. På selve bundene blev der påmonteret 3 bruser rør og sluttelig ophængt et bruseforhæng.

På denne måde havde vi nu 2 brusekabiner - en til kvinder og en til mænd - som også på kort tid kunne afmonteres  - og det uden, at have lavet mærker i gulvet - såfremt vi engang igen skulle flytte. Brusekabinerne/-bundene stod altså med andre ord helt løst på gulvet. Skillevæggene til omklædningsrummene var igen fremstillet af simple spånplader og selve rummene havde slet ingen loft over sig udover taget i selve lagerbygningen - så der var meget højt til loftet…

Disse badeforhold fungerede selvfølgelig langt bedre end det ene almindelige badeværelse vi havde råderet over ude på Bispensgade, men nogen stor succes blev de nye badeforhold imidlertid aldrig selvom de da vist fungerede nogenlunde. Men de bar altså mere præg af midlertidig militær bruse-indretning end egentlig badeforhold. Men dette skyldes altså også langt hen af vejen den umulige udlejer som vi døjede med hele lejeperioden fordi vi som sagt slet ikke måtte bore noget fast i bygningen (- ved nogle få ting var vi dog nødt til at gøre det alligevel…). Ligeledes ved fraflytningen måtte vi lide under udlejerens dominerende facon. Nå, nok om dette!

Udover de større lokaler på Albert Gingesvej, de forbedrede bruseforhold (trods alt) blev der også plads til et lille socialt stole- og bordområde i klubben hvor folk kunne indtage en kop kaffe og sidde og hygge sig. Det var tidligere brugt som et slags værkfører bur/kontor som var indrettet i hjørnet af bygningen og som hermed fik ny funktion som afslapningsområde for klubbens medlemmer og hvor der ligeledes blev opstillet skrank til klubbens vagt som her bl.a. kunne tage imod kontingenterne. Den sidste store nævneværdige forbedring i klubben på dette tidspunkt var indførelsen af et decideret solarium rum. Solarium var datidens store hit og netop dette solarium var særdeles ofte booket fuldt op hele ugen - så det spyttede jo også en del i klubkassen.

Med disse lokale og interiørmæssige forbedringer skulle man således tro, at klubben var godt på vej. Men ikke helt imidlertid. De utrolige mange arbejdstimer og ligeledes mange uenigheder om forskellige ting - bl.a. økonomien var begyndt, at slide gevaldigt på venskaber og begyndt, at sætte sine tydlige spor i bestyrelsen.

Faktisk blev det sådan, at der på den korte -  ca. 2 årige periode - på Albert Gingesvej blev prøvet flere bestyrelseskonstellationer. Der blev truet med at gå, andre igen smed helt tøjlerne og frasagde sig helt klubansvaret. Personligt forlod jeg også nogle måneder bestyrelsen fordi der desværre var indvalgt medlemmer i bestyrelsen der i mine øjne kun var ude efter fordele i form af nøgle til klubben, gratis træning og frit solarium brug og i øvrigt helt uden forstand på klubbens økonomi. Jeg ventede reelt på, at de selv ville smide tøjlerne når de skulle til, at yde en indsats for klubben. Iagttagelsen var imidlertid også rigtig - der blev ikke udført noget som helst reelt arbejde for klubben i den periode og til alt held smed de pågældende bestyrelsesmedlemmer - helt som antaget - selv tøjlerne efter få måneder. Inden turen således i 1988 gik videre til næste station som var lejemålet på Bropladsen havde vi derfor igen en langt mere harmonisk bestyrelse.

Vender vi imidlertid igen øjnene mod mine minder fra Albert Gingesvej var det også i denne turbulente bestyrelsesperiode, at klubben og dens nabo var hjemsøgt af flere indbrud. Naboen var en forhandler af kontormaskiner ved navn 3K. Både de og os var i en periode således mål for tyverier.

Jeg husker, at Claus Nilsson og undertegnede som bud på, at dæmme op for de tilbagevendende tyverier overnattede ude i klubben en enkelt nat - fast besluttet på, at give evt. indbrudstyve en venlig hilsen såfremt de mødte op. Initiativet var som sådan ganske glimrende, men der gik lidt Knold og Tot i forehavendet. Det meste af natten gik, med at fortælle vitser og anekdoter så vi helt sikkert mindede om en fnisende og til tider stor grinende feriekoloni. Havde der været indbrudstyve den nat havde de i hvert fald ikke listet ind for vi var i den grad nemme, at høre. Men festligt - det var det!

Claus Nilsson og jeg var i en periode begge arbejdsløse mens klubben holdt til på Albert Gingesvej. Perioden blev bl.a. brugt til overnatning i klubben som beskrevet ovenover, men også en øget træningsindsats. Husker f.eks. hvorledes vi trænede squat 7 gange om ugen (- vi troede på daværende tidspunkt, at det skulle være godt?????!!!!!!!). Det var i øvrigt også i den periode jeg fuldstændigt mistede lysten til, at træne og konfronterede Claus med det. Hans svar blev redningen idet han spurgte om vi ikke bare trænede for ofte?? Det vidste jeg ikke, men han foreslog jeg skulle holde 3 dages fuldstændig pause for, at se om det ændrede nogen ting. Og om det gjorde!!.... Efter 3 dage var jeg fuldstændig besat af tanken om, atter at komme ned og træne. Dette var således min første lektion i en regulær overtræning.

Det var forresten også i perioden med de mange dages squat træning - træning i både smal og bred stand - højt og lavt stangposition og squat på alle mulige andre tænkelige måder, at jeg pådrog mig en skade i lænden som jeg den dag i dag stadig bliver mindet om. Jeg fik en såkaldt forskudt lændehvirvel  som påvirkede ischias-nerven i en grad så jeg havde smerter i balle, baglår og lægmuskler i begge ben og som det tog mig et halvt år, at komme så meget over, at jeg igen kunne træne ben. Smerterne var på det tidspunkt hvor de var kraftigst, så slemme, at det kunne tage 10 minutter, at komme i en enkelt strømpe.

Jeg har sidenhen lært, at holde skaden i skak, men jeg mærker stadig jævnligt til bommerten jeg begik for næsten 25 år siden hvor jeg fik skaden med 150 kg. på ryggen i bred squatstilling. Men inden skaden opstod nåede Claus og undertegnede, at deltage i B&C mesterskaberne for Hjørring Styrkesport. Vores resultater var faktisk beskedne - mærkeligt ikke?? (ha-ha) med tanke på, at vi trænede 7 gange om ugen - ofte 5 timer pr. gang og stort set aldrig fik en hviledag. Tænk sig engang!!!??? Det var i perioden - efter stævnet - at min skade opstod. Det var i den grad en lærestreg og et eksempel på decideret overtræning man skal lede længe efter. Vi var faktisk begge stærke, men på daværende tidspunkt undrede vi os begge over hvorfor mon ikke det gik supergodt til stævnet. Jeg er den dag i dag overbevist om, at vi begge kunne være blevet en faktor i dansk styrkeløft såfremt vi havde haft en kompetent træner til, at råde os - for vi var stærke og i den grad villige til at tilsidesætte alle andre ting for, at træne. Men sådan blev det altså ikke helt, men vi lærte da hvad overtræning var!!...

A propos konkurrence husker jeg i øvrigt hvorledes jeg - da klubben stadig var på Bispensgade -  helt alene drog til Thisted i 1986 for, at deltage i Åbne Thy Mesterskaber som den første deltager fra Hjørring Styrkesport og husker, at jeg brugte udstyr som ikke var tykkere eller kraftigere end de underbukser jeg bruger i dag. Én og samme dragt til både squat og dødløft og meget tynde gaza-agtige-bind -og selvfølgelig ingen bænkprestrøje. Men det blev nu et fint stævne og et rimeligt resultat jeg var meget tilfreds med - vægt og erfaring taget i betragtning.

Dette var nogle af minderne fra Hjørring Styrkesports periode på Albert Gingevej i perioden 1986-1988. Næste periode var de ca. 13 år på Bropladsen fra 1988-2003, men se det er en helt anden historie.. :)

Jan Horshauge

(skrevet af Jan Ultimo 2009)